Kontrol er ”Lort nok” stavet bagfra

Jeg kan stadig huske, hvordan jeg som barn grinede i bussen, når der stod med store bogstaver:

KONTROL

Læser man det bagfra, ja, så bliver det næsten et ekko af, hvad ordet også kan betyde.

Kontrol har aldrig været et rart ord for mig, men alligevel har jeg brugt en stor del af mit liv på at forsøge at skabe kontrol i mit liv – bare uden at være bevidst om det.

Vi prøver alle at kontrollere noget, vi ikke kan

Kontrol kan se uskyldigt ud:

  • At være sød nok
  • At være dygtig nok
  • At være sund nok
  • At være pæn nok

Så vi gør det, der “giver mening”:

  • Dyrker motion
  • Spiser sundt
  • Arbejder med os selv
  • Planlægger fremtiden
  • Forsøger at skabe gode oplevelser
  • Prioriterer fx rengøring, træning eller andet frem for nærvær

Men under det hele ligger ofte det samme pres: et forsøg på at kontrollere noget, der i virkeligheden ikke kan kontrolleres.

Mine egne erfaringer med kontrol

Jeg har forsøgt at kontrollere:

  • Mit arbejde og masser af KPI’er
  • Min rolle som forælder – for at beskytte
  • Min krop og mit udseende
  • Mine tanker og følelser
  • Mine relationer
  • Min fremtid

Jeg har sågar forsøgt at kontrollere min tid så meget, at jeg gik ned med stress – flere gange. Så mere kontrol endte med at blive ”lort nok” igen og igen … fordi jeg øgede kontrollen, jo mere den var ved at glippe for mig.

Efter mange års kamp gik det op for mig:

Jeg har ikke kontrol over ret meget. Jeg har ikke kontrol over:

  • Hvad andre tænker om mig eller hvad de tænker om noget eller hvad de siger
  • Hvad livet bringer
  • Hvordan ting udvikler sig

Men jeg har kontrol over:

  • Hvad jeg vil gå med til
  • Hvad jeg vil give min energi til
  • Hvordan jeg håndterer mine tanker og følelser

Tanker stopper ikke – og det er heller ikke meningen

Tanker er ikke problemet. Tanker er som en ivrig rådgiver, der aldrig holder fri – lidt som en snakkemaskine, der holder dig fast i gamle tankemønstre, vaner og beskyttelsesstrategier.

Forskellen er, at jeg nu ved, hvad der sker – og jeg øver mig i at lade dem være.

Jeg møder ofte klienter, der oplever kontrol i forskellige former:

Det er ikke kun mig, der oplever dette.

  • Forældre, der vil beskytte deres børn
  • Personer, der grubler over fortiden eller bekymrer sig om fremtiden
  • Personer, der træner for at slippe for tankerne
  • Personer, der spiser for at få kontrol – eller mister den
  • Personer, der drikker for at dæmpe følelser
  • Kroppe, der gør ondt efter lang tids indre pres
  • Søvnløse nætter med tankemylder
  • Personer, der søger indre ro gennem mere og mere kontrol – ironisk nok kan kontrollen vokse i takt med uroen. Jo mere vi forsøger at styre det ukontrollerbare, desto mere energi kommer vi ofte til at bruge på netop det, der stresser os.

Fællesnævneren: kontrol – eller følelsen af at have mistet den.

Hvor finder man ro?

Ikke i perfekt kontrol.
Ikke i det rigtige liv.
Ikke i fravær af tanker.

Men i noget meget mere simpelt: at kunne være med det, der er – lige nu – uden at skulle fikse det hele.

Ro opstår, når vi stopper med konstant at forsøge at kontrollere det ukontrollerbare.

En stille erkendelse – hvordan ACT og MCT hjælper

Vi oplever tusindvis af tanker, følelser og indre billeder hver eneste dag. Nogle undersøgelser har anslået tal omkring 60.000 tanker dagligt, men det præcise antal er mindre vigtigt end det faktum, at vores sind konstant producerer indre oplevelser.

De er ikke farlige.
De er ikke problemer, der skal eller kan løses her og nu.
De er impulser fra kroppen og hjernen.

Når vi begynder at forstå dem og være bevidste om dem – i stedet for at kæmpe imod – opstår:

  • Lidt mere ro
  • Lidt mere frihed
  • Lidt mindre kamp

Med MCT og ACT lærer man helt konkret, hvordan tankemylder og kontrolbehov kan forstås og håndteres.

Det er helt normalt

Alt dette – tankemylder, grublerier, bekymringer, alle følelser, behov for kontrol – er normalt for alle mennesker.

Mange har forsøgt at læse bøger, lære meditation, søgt behandling eller andre værktøjer uden resultat. Grunden er ofte, at spejlingen ind i sig selv er svær, fordi de ubevidste overbevisninger står i vejen for forståelsen.

En erfaren terapeut kan hjælpe med denne spejling, så man ser, hvad der står i vejen for ro, handlefrihed og varig forandring.

Link: Stress, angst og depression – terapimetoder | MindBuddy

Har du brug for hjælp til at forstå, hvad der står i vejen for indre ro?

Oplever du kontrolbehov, stress eller tankemylder? Book en tid og få hjælp til at forstå, hvad der står i vejen for din ro og handlefrihed.

kontakt mig

Har du brug for hjælp?

Er du klar til at tage det næste skridt mod bedre selvforståelse og mental trivsel? Hos MindBuddy tilbyder vi skræddersyet metakognitiv terapi der hjælper dig med at genopdage trygheden i dine tanker og følelser. Vores tilgang er situeret i lige præcis din oplevelse, hvor vi sammen bliver detektiver i dit mentale univers. Målet er at give dig redskaber til at tage styringen over dine tanker – og blive din egen MindBuddy. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, hvor vi kan finde den rette vej frem for dig. Vi tilbyder både samtaler i klinikken og online – præcis der, hvor du har mest behov.


2221 0521 Send mail