Brug for hjælp – forvirringen starter med valg af terapi

Når man søger terapi, møder man ofte en lang række forskellige begreber og terapiformer.

Det kan være, at man søger efter terapi, der er evidensbaseret, så man føler sig mere sikker i sit valg – og alligevel kan man blive ret forvirret – især når man har brug for hjælp her og nu til en selv eller til en pårørende.

Terapiformer?

Blogindlægget er ikke en videnskabelig gennemgang af psykoterapiforskningen, men et forsøg på at skabe overblik over nogle af de mest anvendte evidensbaserede terapiformer og de faktorer, som forskning peger på, har betydning for et godt terapiforløb.

Der findes i øvrigt mange forskellige terapiformer, som har forskellige tilgange til psykiske udfordringer. De kan overordnet deles op i følgende kategorier: adfærdsbaserede og kognitive adfærdsbaserede terapier, psykodynamiske, eksistentielle/humanistiske og systemiske terapiformer.

Jeg arbejder primært med de adfærdsbaserede og kognitive adfærdsbaserede terapier. Dette indlæg fokuserer derfor kun på denne gren af terapiverdenen, og det er ikke ensbetydende med, at andre terapeutiske retninger ikke er virksomme. Det afspejler min faglige specialisering.

Man kan støde på nedenstående terapiformer, som alle er baseret på adfærdsterapi:

Metakognitiv terapi (MCT)
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)
Compassion Focused Therapy (CFT)
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

For mange kan det føles som en jungle at vurdere, hvilken terapiform man skal vælge.

Og derfor opstår et naturligt spørgsmål:

Hvilken terapiform virker egentlig bedst?

Det er et vigtigt spørgsmål.

Men måske er det ikke det vigtigste.

På grund af min erfaring med at hjælpe mennesker, der kæmper med angst, stress, depression, overtænkning, selvkritik og livskriser, er jeg blevet mere og mere optaget af et andet spørgsmål:

Hvad er det egentlig, der skaber varig forandring?

Svaret på dette er mere interessant – og mere nuanceret – end de fleste tror.

Hvad betyder evidensbaseret terapi?

Når man taler om evidensbaseret terapi, betyder det, at en behandlingsform er undersøgt videnskabeligt og har dokumenteret effekt.

Forskere vurderer blandt andet:

• Kontrollerede studier
• Meta-analyser
• Internationale behandlingsguidelines
• Resultater på tværs af forskellige grupper af mennesker

Evidens fortæller os dog ikke, hvad der virker for alle mennesker.

Men den giver et kvalificeret bud på, hvilke terapiformer der generelt hjælper mange mennesker og et tydeligt billede af, hvad vi ved om effekten af den enkelte terapi.

Det er derfor naturligt at interessere sig for, hvilke terapiformer der har den stærkeste forskningsmæssige dokumentation.

De terapiformer jeg arbejder med

I min praksis arbejder jeg primært med moderne terapiformer, som bygger på forskning og dokumenteret effekt.

Metakognitiv terapi (MCT)

Metakognitiv terapi fokuserer på de tankeprocesser, der holder psykiske problemer ved lige.

Særligt ved:

• Angst
• Stress
• Depression
• Overtænkning
• Bekymringer

har metakognitiv terapi vist gode og dokumenterede resultater i en række studier.

Ved:

• OCD
• PTSD

har metakognitiv terapi vist lovende resultater i en række studier.

I stedet for at analysere tankernes indhold arbejder man med forholdet til tankerne og de strategier, der holder bekymringer og grublerier i gang.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

ACT hjælper mennesker med at udvikle større psykologisk fleksibilitet.

Særligt ved:

• At sidde fast i undgåelse (fx angst, kontrol, overtænkning)
• Ved oplevelse af kronisk belastning (smerte, stress, sygdom)
• Hvis man har svært ved at handle i retning af værdier pga. tanker/følelser

ACT er undersøgt i en lang række kontrollerede studier, som viser gode resultater ved blandt andet angst, depression og stress.

Målet er ikke at fjerne alle vanskelige tanker og følelser, men at skabe et liv med mere frihed, mening og retning – også når livet er udfordrende.

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)

DAT arbejder blandt andet med:

• Følelsesregulering
• Stresstolerance
• Mindfulness
• Relationelle færdigheder

Dialektisk adfærdsterapi er undersøgt i kontrollerede studier, særligt i forhold til følelsesregulering og selvskadende adfærd.

Metoden er særligt kendt for at hjælpe mennesker, der oplever stærke følelsesmæssige reaktioner eller har svært ved at håndtere belastninger i hverdagen.

Compassion Focused Therapy (CFT)

CFT hjælper mennesker, der kæmper med:

• Selvkritik
• Skam
• Perfektionisme
• Lavt selvværd

Compassion Focused Therapy er undersøgt i forskningsstudier, som peger på effekt ved blandt andet selvkritik, skam og lavt selvværd.

Mange oplever, at de er langt hårdere ved sig selv, end de ville være over for andre mennesker.

CFT hjælper med at udvikle en mere støttende, realistisk og omsorgsfuld relation til sig selv.

Link: Stress, angst og depression – terapimetoder | MindBuddy

Hvor stærk er evidensen bag moderne terapiformer?

MCT, ACT, DAT og CFT hører til blandt de nyere terapiformer med voksende evidens inden for flere psykiske problemstillinger og er de metoder, jeg primært arbejder med.

De bygger på forskellige forståelser af menneskelig psykologi, men har det til fælles, at de alle har opbygget et betydeligt evidensgrundlag gennem forskning og kliniske studier.

For personer, der søger hjælp til angst, stress, depression, overtænkning eller selvkritik, er disse terapiformer blandt de mest veldokumenterede moderne tilgange, der findes i dag.

Evidens varierer dog mellem områder og lidelser og RCT-evidens varierer for terapiformerne (RCT-studier er forsøg, hvor man sammenligner en behandling med en kontrolgruppe for at måle effekt så objektivt som muligt). KAT og ACT hører blandt de terapiformer, der har den største mængde RCT-forskning bag sig.

Er nyere terapiformer mindre evidensbaserede?

Det er et spændende og relevant spørgsmål.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er fortsat den mest omfattende og længst undersøgte terapiform i verden. Det er imidlertid en af de ældste og mest etablerede retninger inden for den kognitive bølge. Det er den terapiform, som sundhedsstyrelsen stadig anbefaler – netop på grund af de omfattende studier.

Metoder som MCT, ACT, DAT og CFT er udviklet over de seneste 20–30 år og har derfor ikke været genstand for forskning i lige så mange årtier som KAT.

Alligevel er der opbygget en betydelig evidensbase, og alle fire terapiformer hører i dag til blandt de bedst undersøgte nyere terapiformer inden for en række psykiske problemstillinger.

Det er derfor ikke nødvendigvis et spørgsmål om stærk eller svag evidens.

Det handler også om, hvor længe en metode har eksisteret og været genstand for forskning.

Særligt metakognitiv terapi har fået en markant position i Danmark og Skandinavien, hvor forskning og klinisk praksis har bidraget til en hurtig udbredelse inden for blandt andet angst, stress, depression, OCD, PTSD, overtænkning og bekymringsproblematikker.

De nyere terapiformer forsøger ikke nødvendigvis at erstatte tidligere terapiformer.

Ofte bygger de videre på eksisterende viden og bidrager med nye perspektiver på menneskelig trivsel, følelsesregulering, psykologisk fleksibilitet, selvkritik og vores forhold til egne tanker.

Forskningen peger på noget overraskende

Forskere har forsøgt at finde svar på hvilken terapiform, der virker bedst.

Men i dag er mange forskere også blevet optagede af et andet spørgsmål:

Hvad er det, der får terapi til at virke?

Og her bliver billedet mere nuanceret.

For metoden er kun én del af forklaringen.

Selv den bedst dokumenterede terapiform skaber ikke nødvendigvis forandring, hvis relationen ikke fungerer, eller hvis klienten ikke føler sig forstået.

Samtaler jeg ikke glemmer

I denne uge har jeg haft samtaler, hvor klienter – med vidt forskellige baggrunde og problemstillinger – påpegede noget interessant undervejs i forløbet.

De beskrev en oplevelse af endelig at blive forstået, samtidig med at de fik konkrete redskaber til at komme videre i deres liv.

Det pegede på noget meget vigtigt i terapiforskningen.

For ingen terapeut hjælper mennesker alene på grund af sin personlighed.

Metoder betyder noget!

Faglighed betyder noget!

Erfaring betyder noget!

Men samtalerne satte ord på noget vigtigt.

Terapeuten er også en del af behandlingen

Nogle terapeuter opnår bedre resultater end andre – selv når de arbejder med præcis den samme metode.

Det betyder ikke, at metoder er ligegyldige.

Der er en grund til, at jeg arbejder med evidensbaserede terapiformer.

Men forskning peger på, at relationen mellem klient og terapeut har meget stor betydning.

Mennesker forandrer sig sjældent gennem teknikker alene.

De forandrer sig gennem:

• Forståelse
• Tillid
• Tryghed
• Timing
• Samarbejde

Og gennem oplevelsen af at blive mødt som et menneske frem for et problem, der skal løses.

Det er måske netop derfor, at to terapeuter kan anvende den samme metode og alligevel opnå forskellige resultater.

Jeg vil bede dig bruge blot 10 sekunder på at overveje, om du personligt kan tale lige godt med alle typer mennesker og klikker lige godt med alle. Svaret er helt normalt – at det gør man selvfølgelig ikke. Terapeuter er lige så forskellige som klienter. Derfor kan du sagtens møde en dygtig terapeut og samtidig opleve en manglende kemi, forståelse, tillid og tryghed.

Det er helt naturligt menneskeligt, selvom en terapeut er trænet i at møde mennesker. Og det er blandt andet en af grundene til, at forskning i psykoterapi kan være kompleks. Mennesker, terapeuter og relationer er forskellige, og derfor kan terapiforløb sjældent sammenlignes 1:1.

Relationen mellem klient og terapeut kan være en afgørende del af forklaringen.

Det kan derfor i nogle tilfælde give mening at undersøge, om en anden terapeutisk relation passer bedre, hvis du ikke føler dig forstået eller hjulpet.

Derfor arbejder jeg ikke ud fra én metode

Jeg har endnu ikke mødt to mennesker, der kæmper med præcis det samme.

To personer kan begge have angst.

Men den ene er fanget i bekymringer og behov for kontrol, og den anden i grublerier og selvkritik.

Derfor giver det sjældent mening at møde alle mennesker med den samme metode.

Min opgave er ikke at få mennesker til at passe ind i en metode.

Min opgave er at forstå mennesket og vælge de værktøjer, der giver bedst mening præcis for det menneske, jeg møder, og de udfordringer, der opleves i personens liv.

Jeg arbejder med moderne terapiformer, som har en stærk evidensbase, samtidig med at jeg har respekt for, at forskning tager tid.

Og så interesserer jeg mig dybt for det, der kan hjælpe det enkelte menneske.

Hvilken terapiform er så bedst?

Hvis man ser på forskningen, findes der flere terapiformer med stærk evidens.

Men forskning peger også på, at varig forandring sjældent opstår gennem metode alene.

Den opstår i samspillet mellem:

• Den rette terapeutiske tilgang
• Den rette relation
• Den rette timing
• Klientens egen parathed til forandring

Måske er det vigtigste spørgsmål ikke:

“Hvilken terapiform er bedst?”

Men snarere:

“Hvilken terapeutisk tilgang passer bedst til mig lige nu?”

For når terapi virker, handler det sjældent om metoden alene.

Det handler om mødet mellem faglig erfaring, menneskelig forståelse og metoder båret af et solidt evidensgrundlag.

Og det er netop den forståelse af terapi, jeg forsøger at praktisere hver eneste dag.

Jeg håber, at dette lille indlæg har givet dig lidt mere indblik og ro til at vælge terapiform. Jeg møder mange klienter, der tidligere har prøvet flere forløb uden at finde den rette hjælp. Nogle gange handler det om, at timingen ikke var den rigtige. Andre gange handler det om, at relationen eller metoden ikke passede til det menneske, de var dengang.

Det kan være et længere forløb at finde den rette hjælp, og det varierer fra person til person, hvilken terapimetode og terapeutisk relation, som giver mening for netop dem.

Når du føler dig forstået, mødt og hjulpet, og gradvist bliver mere tryg i at stå på egne ben, er det som regel et tegn på, at du er godt på vej.