Når stressen bliver hængende

Mange tror, at stress forsvinder af sig selv, når belastningen er væk.

Men måske oplever du noget andet.

Du har måske:

• fået mere fri
• afsluttet en vigtig opgave
• været sygemeldt
• skabt mere ro omkring dig

Og alligevel føles kroppen stadig anspændt.

Tankerne kører.

Søvnen er påvirket.

Og du føler dig stadig på vagt.

Derfor kan kroppen stadig føles stresset

Mange oplever, at stresssymptomer fortsætter, selv efter en stresssygemelding eller en periode med mere ro i hverdagen. Selv når belastningen er væk, kan kroppen fortsat være præget af den periode, hvor alarmsystemet har været aktivt.

Derfor kan du fortsat opleve stresssymptomer som uro, hjertebanken, spændinger, søvnproblemer eller træthed, selvom du egentlig ved, at der ikke længere er noget akut problem.

Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt. Det kan være et tegn på, at krop og hjerne stadig er ved at omstille sig.

Når stress bliver langvarig

Stress er en naturlig og nødvendig reaktion ved enhver form for belastning. Problemet opstår, når alarmsystemet bliver ved med at være aktivt over længere tid.

Når hjernen registrerer en udfordring, aktiveres kroppens alarmsystem.

Det hjælper os med at:

• fokusere
• reagere hurtigt
• løse problemer
• håndtere pres

Stress er derfor en naturlig del af kroppens måde at håndtere belastninger på.

Udfordringen opstår, når alarmsystemet får svært ved at falde til ro igen.

Hvorfor bliver stress ved?

Mange forsøger at håndtere stress ved at tænke mere.

Man analyserer:

• Hvad er galt?
• Hvordan får jeg det bedre?
• Hvad hvis jeg bliver syg?
• Hvornår bliver jeg mig selv igen?

Det er forståeligt.

Men ofte kommer opmærksomheden til at kredse om stressen hele tiden.

Når opmærksomheden konstant rettes mod symptomer, bekymringer og potentielle problemer, kan hjernen få svært ved at registrere, at belastningen faktisk er overstået. Dermed fortsætter alarmsystemet med at være aktivt.

Du gør måske alt det rigtige – uden at få ro

Mange mennesker med stress er dygtige, ansvarlige og samvittighedsfulde.

De forsøger:

• at planlægge bedre
• at hvile mere
• at forstå problemet
• at finde den perfekte løsning

Men stress reagerer ikke nødvendigvis på mere kontrol.

Tværtimod kan kampen for at få ro være med til at holde uroen i gang.

Hvordan arbejder man med stress?

Metakognitiv terapi (MCT)

I MCT arbejder vi med:

• at reducere bekymringstid
• at opdage mentale vaner
• at flytte opmærksomheden væk fra stressen

Målet er ikke at kontrollere alle tanker.

Målet er at mindske den tid, du bruger på dem, så tanker kan komme og gå uden at styre din opmærksomhed.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

I ACT arbejder vi med:

• at skabe plads til ubehag
• at handle i retning af det, der er vigtigt
• at genopbygge et meningsfuldt hverdagsliv

Stress behøver ikke bestemme retningen for dit liv.

Når kroppen begynder at stole på, at faren er drevet over

Mange oplever gradvist:

• bedre søvn
• mindre tankemylder
• mere energi
• større overskud

Ikke fordi livet bliver perfekt.

Men fordi du ændrer måden, du forholder dig til tanker, følelser og kropslige signaler på. Dermed får kroppens alarmsystem mulighed for gradvist at falde til ro igen.

Link: Stress, angst og depression – terapimetoder | MindBuddy

Få hjælp til stress i Horsens eller online

Hvis du oplever stress, vedvarende uro eller tankemylder, kan det være hjælpsomt at få støtte til at arbejde med de mønstre, der holder alarmsystemet aktivt.

Hos MindBuddy tilbyder jeg hjælp til stress, tankemylder, bekymringer, vedvarende uro og mental overbelastning gennem metakognitiv terapi og ACT – både i Horsens og online.

 

Ofte stillede spørgsmål om stress

Hvor lang tid tager det at komme sig over stress?

Det varierer fra person til person. For nogle aftager symptomerne relativt hurtigt, mens det for andre kan tage længere tid. Ofte handler det ikke kun om at fjerne belastningen, men også om at ændre de mønstre, der holder alarmsystemet aktivt.

Kan man have stress, selvom man ikke føler sig presset længere?

Ja. Mange oplever fortsat uro, spændinger, søvnproblemer eller tankemylder, selv efter at den oprindelige belastning er væk.

Hjælper terapi mod stress?

Mange oplever, at metakognitiv terapi og ACT kan hjælpe dem til at håndtere bekymringer, uro og stresssymptomer på en mere hensigtsmæssig måde.

Samtidig kan terapien mindske frygten for tilbagefald og gøre det lettere at genfinde tilliden til sig selv og sin krop.